Angst

Ønsker du at blive udredt for angst, så kan du bestille tid til indledende vurdering hos os uden henvisning.

Alle nye patienter starter med en indledende vurdering hos Speciallæge i Psykiatri Line Nødskov Aguirre.

Der foretages en bred psykiatrisk screening, og det vurderes om der er symptomer foreneligt med angstlidelse.

Såfremt det er tilfældet, kan medicinsk behandling af angst opstartes.

Alle konsultationer kan foregå med fysisk fremmøde eller online konsultation.
Vi har kort ventetid, så tøv ikke med at kontakte os for at høre hvornår vi kan se dig.

Angst er en almindelig, men ofte overvældende følelse, der kan opstå i stressende eller usikre situationer. Når angsten bliver vedvarende og påvirker din daglige funktion, kan det være tegn på en angstlidelse.

Angst kan vise sig gennem både fysiske symptomer som hjertebanken, rysten, åndenød og svimmelhed, samt psykiske symptomer som intens bekymring, nervøsitet og en følelse af at miste kontrol.

Der findes flere typer af angstlidelser, herunder generaliseret angst, social angst og panikanfald. Angst kan have flere årsager, herunder genetiske faktorer og livsomstændigheder.

I behandlingen af angst anvendes både psykologisk behandling og medicin. I nogle tilfælde kan medicinsk behandling være nødvendigt, og det kan stabilisere og bedre tilstanden, så det er lettere at arbejde med de psykologiske aspekter af angsten.